Find mere om:
Krav om vinterdæk kan være på vej | bil.guide.dk

Krav om vinterdæk kan være på vej

Trafikstyrelsen vil efter en høring komme med en indstilling til muligt krav om vinterdæk.

Skal Danmark følge efter Tyskland og indføre et generelt krav om brug af vinterdæk, eller er de gældende danske regler gode nok?

Det håber Trafikstyrelsen at få svar på med en høring, hvor de mange organisationer, som har en interesse i sagen, får mulighed for at fremlægge deres holdninger. Trafikstyrelsen har netop udsendt høringsmaterialet, og parterne har fire uger til at nedfælde deres holdninger, da afleveringsfristen for svar er sat til 7. februar i år.

Det er transportminister Hans Christian Schmidt (V), der har bedt Trafikstyrelsen om at udarbejde en redegørelse om et eventuelt krav om brug af vinterdæk i Danmark..

Tre muligheder

På baggrund af svarene vil Trafikstyrelsen udarbejde et eventuelt udkast til de nye regler. Udkastet skal til en ny høring, og samtidig skal EU-Kommissionen have sagen forelagt. Hvis der kommer nye regler, kan de gælde fra næste vinter.

På nuværende tidspunkt har Trafikstyrelsen valgt at fremlægge tre muligheder:

  • Der udarbejdes et forslag om krav om vinterdæk baseret på de tyske regler, suppleret med mindste mønsterdybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser.
  • Der udarbejdes et krav ved vinterføre om mindste mønsterdybde på 3 mm for personbiler og 5 mm for lastbiler og busser.
  • Det frie valg opretholdes, og oplysning fortsættes om faktuelle fordele og ulemper ved de forskellige dæktyper. Det vil i praksis betyde uændrede regler.

Manglende dokumentation

"I øjeblikket mangler vi simpelthen dokumentation for at kunne anbefale det ene frem for det andet. Vi har ikke dokumentation for, at et krav om vinterdæk vil forbedre trafiksikkerheden, når vi måler på personskadeuheld. Derimod vil fremkommeligheden blive forbedret på dage med sne på vejen," forklarer Victor Hollnagel, der er bilinspektør i Trafikstyrelsen. Læs hele redegørelsen fra Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen har bl.a. indhentet informationer om dæk fra især tyske fagblade, der har testet dæk. Her er nogle af konklusionerne, at vinterdæk giver en kortere bremselængde på is og sne, men til gengæld længere bremselængde på våd og tør asfalt. Med sne på vejen er vinterdækkenes trækkraft også 2-3 gange bedre end sommerdækkenes.

En dansk vinter byder dog oftere på regn end sne, og der er med til at gøre dækvalget sværere.

Kik på nabolandene

Med i Trafikstyrelsens overvejelser er også, at nabolande som Sverige og Tyskland har strammet kravene til dækbrug om vinteren, og at reglerne i disse lande også gælder udenlandske bilister.

I Sverige er der således krav om vinterdæk med mindst 3 milimeter mønster fra 1. december til og med 31. marts. Som vinterdæk anerkendes som udgangspunkt dæk med betegnelsen M+S. Helårsdæk anses dog ikke for at være vinterdæk, selv om de er M+S-mærket. Svenskerne opererer også med en såkaldt positivliste, som administreres af dækproducenterne.

I Tyskland, der lige har strammet reglerne, regnes helårsdæk med M+S-mærke til gengæld som vinterdæk, og tyskerne har ikke nogen tidsbegrænset periode.

Haglvejr i august

Trafikstyrelsen vurderer, at regler efter svensk forbillede vil være besværlige, og den svenske positivliste omfatter i øvrigt vinterdæk, som i test er blevet karakteriseret som farlige. Trafikstyrelsen opfatter de tyske regler som mere logiske, bl.a. på grund af godkendelsen af helårsdæk. Til gengæld er der ingen særlige krav til mønsterdybden.

"Den manglede tidsperiode kan desuden skabe problemer under en haglbyge i august," hedder det fra Trafikstyrelsen.

"Vi mangler også data til at kunne foretage en beregning af, om et krav om vinterdæk vil være samfundsøkonomisk fornuftigt. Derfor peger vi i første omgang på de tre muligheder," siger Victor Hollnagel.

Nyhed: Nu holder bilen øje med dæktrykket

13-09-2014: Fra 1. november skal alle nye biler have automatisk dæktryksalarm. Men lad det ikke blive en sovepude, lyder advarsler. Læs artikel

Nyhed: Der er forskel på dæk – stor forskel

29-05-2016: Hvorfor skifter Formel 1-kørerne dæk afhængigt af vejret? Fordi de kører på dæk, der kan mere i ét slags vejr og mindre i et andet. Dette princip breder sig nu til gadedæk. Læs artikel

Nyhed: Wow – nu kommer de nye fælge

29-05-2016: Kulfiberfælge. De færreste kan huske, hvor længe rygtet om fælge i det superlette og superdyre materiale har løbet. Nu skulle den være god nok. »Men 25.000 kr. – stykket,« som Jason Watt formulerer det… Læs artikel

Guide: Sådan finder du de rigtige fælge

16-05-2016: Med et sæt nye fælge kan bilens udseende få et helt nyt liv. Her kan du blive klogere på regler og retningslinjer. Læs artikel

Guide: Over alle bjerge

20-04-2016: Sommerens ture går ofte til bjergrige egne, og da der jo ikke er mulighed for at træne i bjergkørsel her i landet, er det en god ide gøre sig nogle tanker om bjergkørsel på forhånd. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...