Find mere om:
De hurtigste sportsdæk netop nu | bil.guide.dk

De hurtigste sportsdæk netop nu

Det nye dæk fra Yokohama med betegnelsen AD08R står frem som det bedste valg til trackday-køreren og et oplagt valg for gadekøreren, der bare vil have det bedste.

Hvilket dæk står bedst fast? Det er et spørgsmål, vi tit får.

Man kan hente svar i dæktest, som nogle af de store bilmagasiner, f.eks. det tyske Auto Motor und Sport, udfører. Men reelt er forskellene – i hvert fald i tørt føre – ikke ret store, så længe man holder sig til de gode, kendte fabrikater.

»Men jeg skal køre trackday, og jeg skal have noget gummi, der virkelig står fast. Eller jeg vil slet og ret have det bedste til gadekørsel. Hvad gør jeg så?«

Bedre til sport

Her har svaret hidtil været, at du skal vælge et R-dæk – eller semislick, som nogle siger. R-dæk står mærkbart bedre fast end et almindeligt, gennemsnitligt gadedæk – herunder de sportsdæk, som er fabrikanternes normalt mest sportslige og dermed hurtigste gadedæk. Hvis der på f. eks. den svenske racerbane Ring Knutstorp, der er godt to km lang, er en forskel mellem de bedste og dårligste af de velanskrevne fabrikaters sportsdæk på cirka ét sekund, er et R-dæk pludselig hele to sekunder bedre end de bedste sportsdæk. Vi snakker her om R-dæk som Michelin Pilot Sport Cup, Toyo R888 og Yokohama A048.

B971488461Z.1_20140924172626_000+GRAFN2UR.1-0.jpg

Der er virkelig en forskel hér, som man for alvor mærker i form af bedre vejgreb og mere præcis kørsel – og dermed bedre omgangstider. Og R-dækkene kan også bedre holde til det – de bliver altså ikke så slidte og ødelagte som almindelige dæk, når man virkelig går til den.

FDM: Ikke alle vinterdæk passer til våde danske veje

Men ulempen er, at R-dæk selv som nye kun har cirka fire mm mønsterdybde. Derfor bliver R-dæk ved gadekørsel forholdsvis hurtigt slidte, og i voldsomt regnvejr er de ikke ret gode. Hvis det kun er fugtigt, er de sådan set nogenlunde o.k.

Men det bevirker jo, at man i praksis er nødt til at have to sæt hjul: hverdagsdækkene og R-dækkene på andre fælge, som man så tager med til trackday og skifter på banen. Hvis der ikke er alt for langt til banen, skifter man måske hjemmefra.

Den gyldne mellemting

Men det er jo besværligt, og til den daglige kørsel har man så ingen forbedring. Mange bilentusiaster kunne derfor ønske sig en kombination af et gadedæk og et R-dæk. Altså et dæk, som giver mærkbart bedre greb end selv sportsdæk, og som man kan bruge i hverdagen.

Yokohama har nu lyttet og efterkommet disse entusiasters ønske. Japanerne har præsenteret et dæk, som er en mellemting mellem deres bedste sportsdæk, Advan Sport V105S, og deres egentlige R-dæk med navnet A048. Det nye dæk hedder AD08, og hurtigt efter kom en opdateret generation kaldet AD08R. Det komplette navn er faktisk Yokohama Advan Neova AD08R.

I forhold til A048 er AD08R født med 7,5 mm mønsterdybde i stedet for 4,0 mm. Der er også en smule flere riller i dækket til at dræne vandet, så det har mærkbart bedre greb i regnvejr.

Nu holder bilen øje med dæktrykket

Naturligvis måtte vi teste det nye dæk, og det blev gjort på tre måder: dels til racerløb og dels til trackday og selvfølgelig til gadekørsel.

B971488461Z.1_20140924172626_000+GRAFN2V4.1-0.jpg

B971488461Z.1_20140924172626_000+GRAFN30L.1-0.jpg

B971488461Z.1_20140924172626_000+GRAFN2VP.1-0.jpg

Til racerløb kørte vi de nye Yokohamaer på en Honda Civic, som kører med i en turnering med 6-timers racerløb i Sverige, og som hidtil har kørt på Yokohama A048. Her fik vi således mulighed for at lave direkte sammenligning med AD08R. Dertil har vi prøvet de nye dæk på en Volkswagen Golf GTI V ved flere lejligheder på Nürburgring. Det er også Golfen, der trækker læsset med gadetest – f.eks. frem og tilbage til Nürburgring.

Højere priser

Prisen så? R-dæk er traditionelt en del dyrere – op til det dobbelte – i forhold til almindelige gadedæk, men også på dette punkt ligger AD08R cirka midt imellem et gadedæk og et R-dæk. For at undgå tvivl skal vi selvfølgelig understrege, at alle de omhandlede dæk (både R-dæk og AD08R) er lovlige at montere på sin bil til almindelig kørsel, da de er E-godkendte.

Rigtigt dæktryk sparer brændstofpenge

Og hvad er så konklusionen? Jo, Yokohama har lyttet til ønskerne og har konstrueret et dæk, der lige præcis passer til en række bilentusiaster, som vil have et endnu bedre dæk til kørsel på vej i sommerhalvåret. Og hvis de samme bilentusiaster tillige benytter bilen til noget trackday-kørsel, er de nye AD08R ekstra velegnede, idet de står næsten lige så godt fast som et traditionelt R-dæk og ikke i samme grad som almindelige gadedæk bliver ødelagte ved virkelig hård kørsel. Og man slipper for at investere i ekstra fælge og slæbe med til banerne, hvor man så skal skifte dæk før og efter kørslen.

Jo, det er jo hele tre ting på én gang. Hvad kan man ønske sig mere?

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Tre typer dæk

  • Almindeligt dæk: Vægten er lagt på god komfort, lav rullemodstand, lavt støjniveau samt god slidstyrke. Typisk profilforhold (dæksidehøjde) 50-65, f.eks. dækstørrelse 205/55R16.
  • Sportsdæk: Konstruktion som et almindeligt dæk, men vægten er i højere grad lagt på præcis styring samt vejgreb på både tør og våd vej. Typisk bredere og lavere end almindeligt dæk, profilforhold 35-50, f.eks. dækstørrelse 225/40R18.
  • R-dæk: Konstruktion som et racerdæk, mere trædeflade, mindre mønster, blødere gummiblanding, bygget til hurtig kørsel, men fortsat lovligt til gade. Findes i forskellige størrelser og profiler, nogle mærker dog kun i relativt store størrelser og lav profil.

Dækket, vi tester her:

  • Yokohama AD08R lægger sig mellem sportsdæk og R-dæk – det er næsten lige så hurtigt som et R-dæk, men har væsentligt mere mønsterdybde og er derfor mere holdbart. Som type er det et R-dæk.

Nyhed: Fælgmoden 2014 – pang på farverne

10-04-2014: I år skal der være knald på farverne. Jo mere pang, desto bedre. Og størrelsen på fælgene: som sidste år. Læs artikel

Nyhed: Ford klar med nye sportslige modeller

30-06-2016: Fiesta og Focus lanceres som ST-Line-modeller med trim og opsætning, som er inspireret af Ford Performance. Læs artikel

Nyhed: Der er forskel på dæk – stor forskel

29-05-2016: Hvorfor skifter Formel 1-kørerne dæk afhængigt af vejret? Fordi de kører på dæk, der kan mere i ét slags vejr og mindre i et andet. Dette princip breder sig nu til gadedæk. Læs artikel

Nyhed: Wow – nu kommer de nye fælge

29-05-2016: Kulfiberfælge. De færreste kan huske, hvor længe rygtet om fælge i det superlette og superdyre materiale har løbet. Nu skulle den være god nok. »Men 25.000 kr. – stykket,« som Jason Watt formulerer det… Læs artikel

Guide: Sådan finder du de rigtige fælge

16-05-2016: Med et sæt nye fælge kan bilens udseende få et helt nyt liv. Her kan du blive klogere på regler og retningslinjer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...