Find mere om:
Pas på med lappesprayen | bil.guide.dk

Pas på med lappesprayen

Rådet for større Dæksikkerhed beretter om tragiske ulykker, hvor to personer er omkommet i Sverige i forsøg på at tætne fælge, hvor dækket tidligere var fyldt med en "lappespray", som ifølge Beredskabsstyrelsen har været drevet af en gasart, som f.eks. propan eller butan.

Hændelsesforløbet var temmelig ens i de to ulykker. Et monteret dæk taber luft. Der lokaliseres en lille utæthed i fælgen "langt fra" dækket. Derfor beslutter reparatøren at give utætheden en lille svejseklat, mens dækket sidder på fælgen. Svejsningen udløser en voldsom eksplosion, som dræber reparatøren øjeblikkeligt.

Sammen med den almindelige atmosfæriske luft, som dækket er pumpet med, er der opstået et eksplosivt blandingsforhold, som så er blevet antændt af svejsevarmen.

Andre smarte produkter foregiver i øvrigt, at man kan reparere punkteringer med op til 6 mm huller for personbildæk og op til 12 mm huller for lastbildæk ved blot at have en given væske i dækket. Det er helt i strid med faglige anbefalinger.

En permanent reparation af dæk må ikke ske ved indsprøjtning af skum, spray eller ved at montere en prop igennem hullet fra ydersiden af et monteret dæk. Tætning ved hjælp af skum og spray er kun en midlertidig reparation for at kunne køre til nærmeste fagmand.

Dæk skal altid tømmes for luft, afmonteres fælgen og derefter inspiceres, inden reparationen udføres. Den indvendige inspektion er meget vigtig for at sikre, at dækket ikke har taget skade. Rådet advarer ikke generelt mod "lappespray" - men mod at tro, at en sådan lapning er permanent.

Guide: Hold fælgene skinnende rene

10-06-2015: Midler i alle prislag renser dine aluminiumsfælge og gør det sværere for bremsestøvet af få fat. Omtanke kan spare dyre plejemidler. Læs artikel

Guide: Sådan vælger du de bedste vinterfælge

21-11-2014: Aluminiumsfælge ikke alene pynter på bilen – de gør den også både mere komfortabel og sikrere at køre i. Med en håndfuld enkle råd kan du sikre dig aluer, der faktisk egner sig til vinterkørsel. Læs artikel

Guide: Lille dæk kan vælte stort læs

08-07-2011: Campingvognens dæk er det svage punkt på mange af de vogntog, der triller ud i sommerlandet. Læs artikel

Guide: Sådan vælger du vinterdæk

22-10-2010: Skal vinterdæk være særligt smalle? Skal de trille på stålfælge? Og hvordan med trykket? Læs artikel

Nyhed: Vinterdæk bedst på våd vej

14-12-2009: De gamle teser står for fald, viser en ny, hollandsk test. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...