Find mere om:
Dødsulykke fik Toyota til at vågne op | bil.guide.dk

Dødsulykke fik Toyota til at vågne op

Amerikansk høring skal afklare, hvorfor Toyota og myndighederne var så længe om at reagere.

Der skulle tilsyneladende en dødsulykke med fire dræbte til, før Toyota og de amerikanske trafikmyndigheder for alvor begyndte at tage meldingerne om speederfejl på Toyota-biler alvorligt.

Det skriver The New York Times, der har fået adgang til oplysningerne om en dødelig trafikulykke på Higway 125 ved San Diego i Californien.

"Speederen sidder fast"

Den 28. august i fjor modtog alarmcentralen et nødopkald fra en panikslagen mand i en Lexus ES 350.

"Vi kører i en Lexus - nordpå ad 125, og vores speeder har sat sig fast. Vi er i vanskeligheder, der er ingen bremser, vi nærmes os et kryds - vent lidt og bed .... bed.

Så blev opkaldet afbrudt af lyden af et sammenstød.

Hør nødopkaldet her

Toyota'en havde ramt en SUV, var kørt gennem et hegn, rullet rundt og brudt i brand. De fire i bilen blev alle dræbt.

Det samme gjorde fire andre personer, da de 26. december i fjor kørte i en dam ved Dallas, fordi en Toyota Avalon pludselig speedede op, så føreren mistede kontrollen over bilen.

Problemer var kendt

Ifølge The New York Times var det den første ulykke, der tvang Toyota til selv at gennemføre flere undersøgelser.

Inden da havde Toyota modtaget flere end 2.000 meldinger om pludselig opståede problemer med uønsket accelleration.

Nu bliver sagen genstand for en politisk høring i den amerikanske kongres, der også vil have undersøgt de amerikanske trafikmyndigheders rolle i sagen. For The National Higwway Traffic Safety Administration har undersøgt sagen flere gange siden 2002.

Løse bundmåtter

Seks uafhængige undersøgelser kunne ikke finde andet end en forklaring om løse bundmåtter. Tre gange har bureauet opgivet videre efterforskning, fordi man ikke har kunnet finde et mønster i meldingerne, og fordi man tilsyneladende ikke havde ressourcerne til det.

Selv ii efteråret 2009 mente Toyota, at det kunne forklares med de løse bundmåtter. Bilejerne blev opfordret til at fjerne måtterne, og så sent som 2. november i fjor fastholdt Toyota, at der ikke var beviser til at revidere konklusionen om bundmåtterne.

Nu er flere end 5,3 mio. biler af otte modeller kaldt tilbage, produktionen af modellerne er indstillet, og problemerne har spredt sig til Europa. Sagen har været hård ved Toyota-aktien, mens bilkøbere og konkurrenter har undret sig over, hvordan det kunne gå sådan for Toyota, der i årevis har været kendt for netop kvalitet og service.

Nu undskylder Toyota

Skiftende Toyota-chefer er nu i gang med at undskylde, men konkurrenter i kraft af Toyotas problemer ser muligheden for at erobre markedsandele fra verdens største bilproducent.

"Hver dag er en lektion, og der er noget nyt, som skal læres. Det har været en hård lektion, fastslår Yoshimi Anaba, der er Toyotas øverste chef i USA, og i sidste uge undskylde også Toyotas øverste chef, Akio Toyoda, de mange problemer.

Biler til kontrol i Danmark

Tilbagekaldelserne omfatter dels nogle modeller på det amerikanske marked og dels europæiske modeller.

I Danmark omfatter hjemkalderne forskellige årgange af modellerne Aygo , iQ, Yaris, Auris, Corolla, Verso, Avensis og RAV4. Læs mere om sagen på Toyotas danske hjemmeside.

"Vi mangler endnu at få besked om de præcise stelnumre for de biler, der skal kontrolleres. Før vi har dem, kan vi ikke fortælle, hvor mange biler det drejer sig om. Det behøver nødvendigvis heller ikke at gælde alle otte modeller," siger Toyotas danske informationschef, René Mouritsen.

Guide: Her er de gode værksteder – og de dårlige

03-05-2016: Hvilket bilmærke giver størst sikkerhed for et godt værksted? Og er er der nogen mærker, der er lige omvendt? FDM gennemfører undersøgelser, der giver et tydeligt fingerpeg. Så her er de gode, de knap så gode og de virkelig dårlige mærkeværksteder i Danmark. Læs artikel

Nyhed: Ekspert: Så hurtigt kan brint- og elbiler overtage markedet

22-10-2015: Vi står på kanten af en teknologisk revolution, mener ekspert, som forudser, at alle kører i en el- eller brintbil i år 2050. Læs artikel

Nyhed: Disse biler er bare bedst

24-04-2014: Forhandlere og værksteder har forbedret deres kundeservice. Læs artikel

Nyhed: Toyota i stor motoroffensiv

23-04-2014: Det japanske mærke ruller 14 nye brændstoføkonomiske motorer ud i løbet af 2015. Læs artikel

Nyhed: Globale biler sælger godt

17-01-2013: Ford Focus blev verdens mest solgte bil i 2012 med en million styk, mens Toyota Corolla var lige i hælene. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...