Find mere om:
Nye BMW-motorer i Toyota Avensis | bil.guide.dk

Nye BMW-motorer i Toyota Avensis

Opgraderet Toyota Avenis får to nye BMW-dieselmotorer på 112 hk og 143 hk. Automatisk nødbremse er standard, og der er mulighed for stor sikkerhedspakke.

Toyota har nu detaljer for den omfattende opgradering af firmaklasse-modellen, Avensis, der med sit nye front- og agterdesign er blevet fire centimeter længere.

Toyota kalder selv modellen helt ny; den bygger dog et langt stykke hen ad vejen på den nuværende.

Ligesom i lillebror, Auris, er en stor ottetommers berøringsskærm og en mindre 4,2-tommers TFT-skærm standard fra mellemniveauet af udstyr. Avensis får dog automatisk nødbremse i alle versioner, mens den nye sikkerhedspakke ”Toyota Safety Sense” med bl.a. vognbaneassistent, fjernlysassistent og automatisk aflæsning af vejskilte kan tilkøbes.

Auris med ny turbomotor

Avensis kan nu fås med to dieselmotorer fra BMW. Den ene er en 1,6-liters sag med 112 hk, der klarer 24,4 km/l, og som kendes fra Toyota Verso. Den anden er en 2,0-liters diesel på 143 hk, der klarer 22,2 km/l. Dermed udgår den 2,0-liters diesel på 124 hk og den 2,2-liters diesel på 150 hk.

Kabinen får et nøk op, hvor sæderne er ændret, så rygstykket er forlænget og skulderstøtten forbedret, mens siddevinklen og siddefladen er ændret for at give bedre støtte til lårene og i siderne. Teknikerne har også pakket bilen bedre ind, så der burde være lavere lydniveau og mindre resonans. D

en nye Avensis kommer til sommer.

Test af Toyota Auris 1,2

27-04-2016: I tilfældet Toyota Auris er en ny lille 1,2-liters motor nærmest en revolution. Læs artikel

Test af Toyota Auris 1,2T

16-07-2015: Toyota har forfinet både det udvendige og indvendige i den nye Auris. Seneste generation åbner mulighed for flere sikkerhedssystemer, byder på forbedret kørekomfort – og endelig kommer den med en helt ny og spændende turbomotor på 1,2 liter. Læs artikel

Test af Avensis, Toyota Avensis Touring Sports T3

18-06-2015: Premiere: Opstramning over hele linjen, nye dieselmotorer og sikkerhedsudstyr skal give Toyota Avensis fornyet vitalitet. Den er mest vellykket med 1,6-liters BMW-diesel på 112 hk. Læs artikel

Nyhed: Auris får ny turbomotor

17-03-2015: Toyota klar med ny turbobenzinmotor, som debuterer i den faceliftede Toyota Auris, der også kan fås med automatisk nødbremse. Læs artikel

Nyhed: Toyota Aygo er danskernes nye favoritbil

14-03-2014: Helt ny Toyota Aygo med cool design. Den er lækker, men fortsat mindst i klassen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...