Find mere om:
Nye biler får ”røde hunde” | bil.guide.dk

Nye biler får ”røde hunde”

Overfladerust, hvor rustgarantien ikke dækker, er et problem på mange nyere biler.

De nye biler ruster i stor stil. I modsætning til tidligere, bliver karrosseridelene ikke direkte gennemtærede. Til gengæld begynder rusten efter få år at gnave i undervogn og ved samlinger, bøjninger eller, hvor lister er påmonteret.

FDM får fortsat flere henvendelser fra bilejere, som går forgæves til bilforhandleren, fordi rustgarantien kun omfatter gennemtæring, resten er overladt til lakgaranti eller kulance.

»Vi hører, at bilfabrikkerne har ”oversolgt” rustgarantien. Den dækker rustgennemtæring og ikke rustangreb, og det forstår bilejerne ikke. For dem er rust lig med rust,« siger Jørgen Jørgensen, der leder FDM’s tekniske rådgivning.

»Vi hører typisk fra folk, når de er blevet afvist med hensyn til rustgarantien. Desværre med rette,« konstaterer Jørgen Jørgensen.

Bilfabrikkerne har fået styr på rust, der kommer inde fra og gennemtærer pladerne. Til gengæld ser man flere biler med overfladerust på steder, hvor pladerne er bøjet. Det kan være ved døråbninger eller udstansninger til låse og bagklapper.

FDM oplever især henvendelser fra folk, der har VW-modeller som Touran, Passat og Golf V, der har problemer med henholdsvis undervogn, skærmkanter, dørbund og bagklap, samt bagklap. Kia har også haft problemer med Ceed-modellen. Men har fået samlet op under garantien. Tag rusten i opløbet

Alt for effektive fabrikker

Det har knebet mere hos VW, hvor problemerne har vist sig efter seks-syv år, og en del ejere har fået regninger.

»Når man er kommet forbi det tidspunkt, hvor fabriksgarantien er udløbet, er det blevet mere anstrengt. Og de henvendelser vi har fået, handler da også om, hvorvidt garantien dækker,« siger Jørgen Jørgensen.

Ifølge FDM er der en klar årsag.

»Bilfabrikkernes produktionsmetoder er blevet for rationelle. Det betyder, at der kan være nogle svage punkter, når metallet klippes eller bøjes. Her er en tynd lak, men der burde være et tykkere lag. Der er også problemer bag kantlisterne, hvor rusten samles som en lille plet, uden man opdager det og vokser,« siger Jørgen Jørgensen.

Jan Helbo, konsulent hos Teknologisk Institut, ser en del problemer med overfladerust, især på den udvendige vognbund. Ifølge Jan Helbo er problemet med såkaldt galvanisk tæring dog langt mere omfattende.

»Det er et problem, vi ser på flere bilmærker og ikke kun modeller fra VW,« siger han.

Jan Helbo peger på besparelser i produktion, men han mener også, at man i større grad sætter nye typer metal sammen med zink, og det sætter gang i rustprocessen.

Typisk bruges der forzinkede stålplader, eller aluzink til fremstilling af biler. Zink er et offermetal som ofrer sig til fordel for ædlere metaller i bilkonstruktionen. Folkevognen rustede væk

Tykkelsen på zinklaget i pladematerialet er på 3 - 7 mikrometer (1.000 mikrometer, også kaldet, my, er 1 millimeter), hvor der forsvinder en my hvert år, netop ved samlingerne, hvor laget er tyndere. Så rustproblemer kan vise sig efter tre-fem år.

»I udlandet har man bilerne kortere tid end herhjemme. De er dybest set bygget til at holde rustgarantien ud og måske fem-syv år. Herhjemme har vi samtidig et fugtigt klima med salt på vejene og saltgus i luften fra havene,« forklarer Jan Helbo.

Nyhed: Se forsikringsselskabernes yndlingsbiler

18-11-2009: Forsikringsselskaberne er langt fra ligeglade med, hvilken bil du køber. Læs artikel

Test af Audi, Mercedes, VW og Kia i downsizing-klassen

19-10-2013: Mercedes eller Audi? Eller måske en Golf med det hele? Den nye downsizing-klasse skaber helt nye muligheder for en forfriskende firmabil. Her sammenligner vi fire af de mest oplagte bud. Læs artikel

Guide: Sådan er garantien på nye biler

01-09-2013: Stor forskel på mekanisk- og rustgaranti Læs artikel

Guide: Klassiske bilmærker kører flest kilometer

09-05-2016: Leder du efter en bil, der kan køre længe? Så bør du måske skele til bestemte mærker. Men tjek, hvad tidligere ejere har investeret i bilen. Læs artikel

Test: Gruppetest: Den nye first business

18-11-2012: Flere og flere firmaer planlægger at ”downsize” firmabilerne – typisk fra Passat- til Golf-klassen. Men netop her er udbuddet af nye, fuldfede biler stort. Vi samler de bedste af de bedste med den nyeste Golf i spidsen – gad vide, om klassen skal til at skifte navn? Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...