Find mere om:
Amerikanerne elsker pickups | bil.guide.dk

Amerikanerne elsker pickups

Flydere: Den mest solgte bil i USA er pickuppen Ford F-150. Chevrolet Silverado er også populær i en top 10, hvor japanerne ellers dominerer.

Er der noget mere amerikansk end hamburgers, baseball kampe og pickup-trucks? I hvert fald ikke, hvis man spørger amerikanerne selv. Det viser top 10-listen over de mest solgte biler i staterne gennem 2009, hvor store US-trucks ligger i top. Men det er stort set næsten også den eneste patriotiske ære, for ellers dominerer japanske mærker listen.

På førstepladsen finder vi den pompøse Ford F-150 truck, mens den mere klassiske Toyota Camry indtager andenpladsen og endnu en truck, nemlig den store Chevrolet Silverado, er på tredjepladsen. De følges af Toyota Corolla, Honda Accord, Nissan Altima, Ford Escape, Honda CR-V, Ford Fusion og Honda Civic.

Det forhindrede dog ikke de store bilfabrikker i at køre deres benzinslugende pickup-modeller på podiernes spotlight under den store biludstilling i Detroit. Det skal dog siges, at Fords Fusion sedan-model har høstet æren som den bedste bil i Nordamerika, netop fordi den fra i fjor kunne købes som hybrid, så de arbejder trods alt i en lidt grønnere retning, amerikanerne. GM har således meldt ud, at koncernen vil bruge et større millionbeløb på at modernisere Chevrolet Silverado og Sierra pickups’ene, der blev introduceret med 2006- og 2007-modellerne. Det drejer sig om bedre aerodynamik og modificerede motorer. Vi skal dog nok ikke regne med supersparemaskiner i de store biler, som i forvejen lider af en stor tørst efter benzin.

Diesel har ikke rigtig slået igennem på de kanter. GM introducerer dog i år en opfrisket Duramax 6,6-liter diesel V-8, så der er måske håb forude. Det vingeskudte GM investerer omkring fem milliarder kroner i de nye modeller, og iagttagere undrer sig over, at der bruges forholdsvis mange af de statsfinansierede hjælpepenge på de benzinslugende pickups, der netop har været en akilleshæl for GM i en tid, hvor flere amerikanere vender sig mod mindre og mere benzinøkonomiske biler, som især japanerne er specialister i. Men de store pickups er altså stadig populære i den brede befolkning. Og det er måske derfor, at GM poster penge i udviklingen her.

De 10 mest solgte biler i USA

1. Ford F-150

2. Toyota Camry

3. Chevrolet Silverado

4. Toyota Corolla

5. Honda Accord

6. Nissan Altima

7. Ford Escape

8. Honda CR-V

9. Ford Fusion

10. Honda Civic

Nyhed: Isuzu klar til dansk invasion

10-02-2014: Nellemann-koncernen klar med det japanske mærke Isuzu og pickuppen D-Max, som lanceres til efteråret. Læs artikel

Nyhed: Peugeot, Citroën og Toyota har skabt en ny bilklasse

07-12-2015: De tre producenter er på vej med fælles minibusser, der får plads til op mod ni om bord. Læs artikel

Nyhed: Elbiler i en større klasse

07-06-2011: Mercedes og Iveco langt fremme med eldrevne kassevogne. Vito E-Cell og Ecodaily Electric de første modeller. Læs artikel

Test: Brødre i krig

11-06-2010: På vej: Tvillingemodellerne Renault Master og Opel Movano bliver mere personvognsagtige og kommer i et hav af versioner med både for- og baghjulstræk. Læs artikel

Nyhed: Billigere at få bagsæde i gulpladebilen

05-03-2010: 180.000 bilejere kan modregne en afgift, som de aldrig har betalt. Synshallerne har travlt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...