Find mere om:
Test: Brødre i krig | bil.guide.dk

Test: Brødre i krig

På vej: Tvillingemodellerne Renault Master og Opel Movano bliver mere personvognsagtige og kommer i et hav af versioner med både for- og baghjulstræk.

Tendensen er klar: Kassevognene bliver mere og mere civiliserede. Det gælder også den helt nye generation af Renault og Opels samarbejde på varevognsfronten, nemlig modellerne Master og Movano.

Således er kabinen vokset med seks-syv centimeter, hvilket giver mere benplads og et hav af rum og aflæggepladser, inklusiv et handskerum, hvor der meget praktisk er plads til en bærbar pc. Til det daglige slid kan mester og svende vælge mellem fire længder og tre højder, hvor den længste version giver op til 17 kubikmeter i kasserummet. Samtidig kan der for de største modellers vedkommende vælges mellem for- eller baghjulstræk.

Adgangen til varerummet bliver nemmere, da skydedøren er vokset med 17 centimeter i bredden og dermed er blandt de bredeste på markedet. Markant er også en ny 2,3 liters dieselmotor, der afløser den gamle 2,5’er. Den er udviklet på baggrund af den kendte 2,0 Dci-motor fra Renault. På trods af mindre slagvolumen, har den bedre trækkraft. Den nye maskine, hvor der i tidens ånd er klippet en pæn del af brændstofforbruget, kommer med ydelser på henholdsvis 100, 125 og 146-150 hk. Dermed er rækkevidden af den 105 liters dieseltank kommet op mod 1300-1400 km.

Billigere i drift

Samtidig er serviceintervallerne forlænget, så der nu kan gå op til 40.000 km mellem eftersynene, mens bremseskiverne holder 20 procent længere. Det er Renault, som står for al udvikling og produktion. Og bortset fra små detaljer er der ikke de store forskelle mellem de to modeller, der må undvære konkurrence fra Nissan, som med Interstar tidligere har været en del af samarbejdet.

Som udgangspunkt er der ESC-antiskrid på alle de baghjulstrukne modeller, mens det kan tilkøbes til de forhjulstrukne. Samtidig har Renault tre års garanti mod Opels to år. De endelige priser er endnu ikke offentliggjort for modellerne, men der bliver tale om stigninger i intervallet 5000-10.000 kroner. Master og Movano starter i dag fra henholdsvis 171.000 og små 176.000 kroner plus moms.

De to modeller lander herhjemme omkring 1. juni. Priserne er dog kun vejledende i et marked præget af flådeejerrabatter og leasing-aftaler.

Test af Opel Meriva Activan

13-12-2014: Opel Meriva Activan er blandt de mindre varebiler på markedet, men vellykket. Læs artikel

Test af Opel Zafira Flexivan

09-08-2012: Opel Zafira Flexivan er blandt de skarpeste varevogne på vejen. Motoren trækker glimrende, men bilen er stivbenet, og maskinen brummer. Læs artikel

Test af Opel Insignia

13-10-2011: Downsizing er vejen frem. Det bedste eksempel er i Opels Insignia, hvor mindste motor fremover blot er på 1,4-liter tilsat moderne styring af en lille turbolader. Læs artikel

Nyhed: Elbiler i en større klasse

07-06-2011: Mercedes og Iveco langt fremme med eldrevne kassevogne. Vito E-Cell og Ecodaily Electric de første modeller. Læs artikel

Test: Sikkerhed med forbehold

21-10-2009: Otte ud af 12 testede nye bilmodeller fik maksimale fem stjerner i crashtest. FDM kritiserer Ford, som sparer på sikkerheden i den lille Ka. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...