Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Test af Opel Meriva Activan | bil.guide.dk

Test af Opel Meriva Activan

Opel Meriva Activan er blandt de mindre varebiler på markedet, men vellykket.

Varebil
Opel Meriva Activan 1,6 CDTI Enjoy/ 110 hk
Opel

Med et lettere facelift og ny dieselmotor er Opel Meriva Activan klar til at dyste om kunderne til en mindre varebil.

De udvendige ændringer begrænser sig til en ændret front, som har fået lidt designelementer fra den store Insignia, men det er stadig de baghængslede sidedøre, der er mest iøjnefaldende på Meriva.

B971798557Z.1_20141203094843_000+GBAHFG6P.2-0.jpg

De omvendte døre er Opel alene om på van-markedet, men i praktisk, daglig brug er dørene ikke nogen ubetinget fordel, for som ombygget van er åbningen ganske smal, og det føles ikke naturligt, at dørene åbner den anden vej. Det er formentlig noget, som man vænner sig til, og for visse brugere kan det måske være en fordel.

B971798557Z.1_20141203094843_000+GBAHFG6Q.2-0.jpg

Indvendigt har Opel udstyret Meriva med en 7 tommer skærm, hvorfra det meste kan styres, og samtidig er der mulighed for at koble smartphone og bilens musikanlæg sammen. Det nye system gør det muligt at streame musik fra telefonen til bilens højtalere, men det kræver en dyrere radio, end den, som testbilen var udstyret med.

Sidder godt

Skal man tilbringe mange timer i bilen, er sæderne en af de vigtigste egenskaber i gulpladebilen.

Til Meriva kan man bestille Opels specielt ergonomiske sæder, der kan justeres i stort set alle retninger. De er blandt de bedste på markedet og kan varmt anbefales.

B971798557Z.1_20141203094843_000+GBAHFG6R.2-0.jpg

Testbilen var ikke udstyret med disse sæder, men havde standardsæderne. De tilbyder ikke samme komfort, men er trods alt fornuftige i støtten og med en god fast polstring. Vælger du de såkaldte AGR sæder, er merprisen beskedne 2.739 kr. eksklusiv moms.

Ombygningen fra personbil til van er flot udført, og testbilen havde solidt stålgitter bag både chauffør og passager.

Prisen for beskyttelsen bag passagersædet er ca. 1.500 kr., og dem bør man ikke spare.

Kræfter nok

Opel er i øjeblikket ved gennemgribende at forny motorprogrammet i alle modeller.

Meriva har tidligere kunnet leveres med både en 1,3-liters- og en 1,7-liters diesel, men det er slut nu.

Fremover er der kun den nye moderne diesel på 1,6 liter. Den kan leveres med enten 95, 110 eller 136 hestekræfter. Vi tester modellen med 110 hestekræfter, og den kan der ikke peges mange fingre af, når det gælder måden kræfterne leveres på, for de kommer pænt op gennem hele omdrejningsfeltet.

Motoren er smidig og støjsvag, og vi oplever ingen huller i momentkurven og specielt dæmpningen af vibrationer imponerer.

Decideret hurtig i afsættet føles den dog ikke, for en Meriva er fortsat en af de tungeste biler i klassen.

Man kan altid ønske sig mere effekt, men kombinationen af bil og motor er harmonisk, og eneste panderynken i ugen med testbilen var lidt vel meget brummen ved visse omdrejningstal. Det virkede som om, at visse dele af interiøret blev sat i svingninger.

Fiat Ducato overraskede til Årets varebil

Køreegenskaberne er lagt ud til den behagelige side med fin komfort.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Opel Meriva Activan 1,6 CDTI Enjoy/ 110 hk

  • Motor og gearkasse: 1,6-liters 4 cylindret turbo common rail diesel, 110 hk v. 3.600 omdr./min., 280 Nm v. 2.300 omdr./min., 6-trins manuel gearkasse
  • Topfart: 185 km/t.
  • 0-100 km/t.: 12,5 sek.
  • Forbrug: Blandet kørsel 25,0 km/l
  • Pris: 152.915 kr.
  • Totalvægt: 2.040 kg
  • Køreklar vægt: 1.503 kg (inkl. fører og 90 pct. brændstof)
  • Lasteevne: 662 kg (ekskl. fører og 90. pct. brændstof)
  • Nyttelast : 537 kg (inkl. fører og 90 pct. brændstof)
  • Påhængsvægt:1.050 kg

Testbilens pris inkl. ekstraudstyr: 161.457 kr.

Fabriksmonteret ekstraudstyr – eks. moms

  • Metallak: 2.786 kr.
  • Parkeringssensor for og bag: 2.553 kr.
  • Radio CD 600, inkl. 7” farveskærm, Bluetooth, seks højttalere 3.203 kr.

Test af Opel Zafira Flexivan

09-08-2012: Opel Zafira Flexivan er blandt de skarpeste varevogne på vejen. Motoren trækker glimrende, men bilen er stivbenet, og maskinen brummer. Læs artikel

Nyhed: Japan siger farvel til hestevognen

26-02-2016: Premiere: Bladfjedre er det sidste levn fra hestevognen, men findes stadig i varebiler. Nu vinker Nissan farvel til teknikken i deres nye pickup til gavn for komforten. Læs artikel

Nyhed: Nissans Navara-pickup har komfort som en personvogn

10-01-2016: Den nye Nissan Navara byder på udstyr og affjedring, som gør pickupper tæt på at være civiliserede. Læs artikel

Test af Mercedes Vito 114 CDI CDI Lang

17-06-2015: Den nye Mercedes Vito er også ramt af fabrikkens nye, ungdommelige adfærd. Læs artikel

Test af den rigtige firmabil - BMW, Opel, Mazda eller Mercedes

19-10-2013: Har kongen af firmabiler – Passat Variant – en chance mod alle de nye konkurrenter? Svaret er gruppetestens største overraskelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...