Find mere om:
Dette gør bilen usælgelig | bil.guide.dk

Dette gør bilen usælgelig

En lang række ting spiller ind, hvis du ikke kan få solgt den gamle vogn.

Det er ikke tilfældigt, hvis din bil samler støv, selv om du forsøger at få den solgt.

»Alle biler kan naturligvis sælges, hvis prisen er rigtig. Kilometertal og stand er afgørende for bilens pris, mens andre faktorer, som sælger ofte overser, også har stor betydning. Dernæst skal du se kritisk på din bil og overveje, hvad der kan trække prisen ned», siger Morten Holmsten, som er salgsdirektør hos Autocom, der som flere andre sites har en funktion, hvor bilen kan prissættes.

Dårligt image det værste

Det værste er, hvis din bil har et dårligt image. Fiat havde i mange år rustproblemer, og Autocom oplever stadig uro omkring Ssangyong, der er næsten umuligt at sælge, mens Lexus, som nu lukker importen, risikerer samme skæbne. Det er også slemt, hvis farven er for outreret. Sølv, sort og koksgrå går hurtigst, mens gul, rød og grøn er sværest at sælge.

Læs af drengerøvsudstyr er heller ikke godt. Huller fra kæmpe hi-fi højttalere kan være dyre at reparere, mens 20 tommer fælge signalerer ræs. Bring derfor bilen tilbage til original stand.

Manglende stempler i servicehæftet kan også afholde køberne. Med kilometertal anført i hæftet, dokumenterer man nemlig, at bilen ikke er speedometerspolet, og at bilen er vedligeholdt.

Småskrammer giver signaler om, at bilen ikke er vedligeholdt. Polering en gang om året forlænger lakkens levetid og beskytter mod rust.

Grim lugt

Grim lugt skræmmer i særdeleshed købere væk, og har bilen en megamotor med stort forbrug begrænser det også køberskaren. Det er især svært, hvis den klarer under 15 km/l.

Men det er altafgørende, hvordan bilen præsenteres, vurderer Jakob Randløv, der er kunderådgiver hos Nellemann i Aarhus.

»99 pct. af alle biler kan sælges, bare man vælger det rigtige medie, og prisen rammer plet. En bil kan sagtens sælges med ridser og buler, bare den er prissat skarpt fra starten,« siger Jakob Randløv, som pointerer, at førstehåndsindtrykket er vigtigt.

»Hvis det er salg over nettet, gælder det om at beskrive bilen præcist, fremhæve de gode punkter, men ikke oversælge den. Og så er det om at have gode billeder,« siger han.

Guide: Hold overfladen frisk

18-06-2016: Hvis bilens lak skal overleve sommerens skarpe solstråler, har den brug for hjælp. Sådan holder du overfladen frisk. Læs artikel

Nyhed: Køremaskine er årets bedste brugte bil

03-06-2016: Årets Brugtbil 2016 er BMW 3-serie årgang 2008-2012, som beskrives som en næsten fejlfri køremaskine til meget rimelige priser. Læs artikel

Guide: Klassiske bilmærker kører flest kilometer

09-05-2016: Leder du efter en bil, der kan køre længe? Så bør du måske skele til bestemte mærker. Men tjek, hvad tidligere ejere har investeret i bilen. Læs artikel

Guide: Tag mærkeværkstedet! Eller?

01-05-2016: Hvem skal nu servicere bilen? Et af de dyre mærkeværksteder? Eller et af de frie værksteder – ”de giver jo også garanti og er meget billigere!” Eller er de? At vælge det rette værksted kan være en drilagtig opgave – men ét peger på mærkeværkstedet; at man kan få mest for sin brugte bil. Læs artikel

Guide: Isfri forrude med garanti

18-11-2015: Lunkent vand kan være en genvej til en forrude uden is, men der er også ulemper. Vi viser flere veje til frit udsyn. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...