Find mere om:
Guide: Hold overfladen frisk | bil.guide.dk

Guide: Hold overfladen frisk

Hvis bilens lak skal overleve sommerens skarpe solstråler, har den brug for hjælp. Sådan holder du overfladen frisk.

Vintermånedernes skiftevis salt- og snedækkede veje er kendte for at være særdeles hårde ved bilens undervogn, og de fleste bilejere ved, at en jævnlig tur gennem vaskehallen med undervognsskyl er en god idé.

Men også sommerens skarpe solskin kræver særlige forholdsregler, hvis man vil bevare bilens glans og dermed en væsentlig del af bilens værdi. Sådan lyder budskabet fra Michael Nilsson, der er direktør i klargøringskæden Byens Bilpleje.

»Overfladen på en bil kan i løbet af en dag i solen blive ekstremt varm. Det kan i sig selv være hårdt for lakken, men hvis der samtidig falder harpiks eller fugleklatter på bilen, kan det simpelthen ætse ned i lakken, hvilket kan få den til at åbne sig og krakelere. Men hvis man lægger en beskyttende hinde i form af lakforsegling, beskytter man den meget, og så er det nemmere at få skidtet af,« forklarer Michael Nilsson.

Vigtigt for værdien

Han har arbejdet i branchen i 15 år og har oplevet mange skader på lak, som skyldtes manglende vedligehold.

»Vi får dagligt biler ind, hvor folk ikke har været opmærksomme på at beskytte bilens overflade. Det drejer sig ofte om biler, som efter fire-fem år skal sælges, og hvor manglende vedligehold kan få stor betydning for, hvor meget ejeren kan få for den. Hvis en forhandler, der tager den gamle bil i bytte, selv skal sørge for at få bilen bragt i salgsklar stand, kan det trække gevaldigt ned i vurderingen.«

Lad ikke skidtet sidde

Hos Byens Bilpleje koster det fra 2.490 kr. at få udført en udvendig polering med efterfølgende lakforsegling. Men hvis fugleklatter og andet skidt har fået lov til at sidde længe, kan lakken være så medtaget, at bilen skal males, og så kan prisen lyde på op mod 10.000 kr.

Sommerklar på den prof måde

Sådan vedligeholder du bilens lak

Trin 1: Bilvask

At lakforsegle en beskidt bil er en dårlig idé. Derfor er den indledende bilvask uhyre vigtig. Der skal bruges rigeligt med vand – både rent vand til at skylle bilen og til at fjerne sæbevandet, når man har vasket. Vasker man bil med urent eller for lidt vand, risikerer man at ridse lakken.

Du slipper ikke for bilvasken

Bilvask bør foregå ved håndkraft. Til hverdag kan en tur i vaskehallen være tilstrækkelig, men ved lakpleje skal der rengøres i alle bilens krinkelkroge, døråbninger og hjulkasser.

Der skal vaskes oppefra og ned, så man begynder med taget. Skyl jævnligt med vand, så bilen ikke tørrer ind, da det kan efterlade kalkpletter. Hvis man ikke har mulighed for at vaske bilen i hånden, kan vaskehallen bruges. FDM anbefaler dog, at man forvasker bilen, før den køres ind i vaskehallen, og at man efterfølgende tjekker, at bilens lak er helt ren, før man begynder at polere.

Trin 2: Tør bilen af

Endnu en fordel ved at vaske bilen i hånden er, at man får efterset lakken, når man skal tørre bilen. Man kan bruge mikrofiberklude, men det bedste resultat opnås med et godt vaskeskind.

Hold fælgene skinnende rene

Husk at åbne døre, motorhjelm og bagagerum og få tørret alle lakerede flader. Ligesom med bilvasken skal man begynde med at tørre bilens tag. Derefter kan man gå i gang med resten af bilen.

Trin 3: Rens lakken

Når bilen er helt ren, kan man påbegynde selve lakplejen. Husk, at alt arbejde skal foregå i skygge, da produkterne ellers tørrer for hurtigt ind på lakken og kan give et dårligere resultat. Er lakken af ældre dato, er det en god idé at rense den, før man forsegler den. Sådan får du has....... Hold bilen ren og udsynet i orden

Selve lakrenseprocessen varierer afhængigt af produktet, men konceptet er, at man får slebet lidt af det øverste lag på lakken for at fjerne de urenheder, der har sat sig. Det udføres normalt i hånden, men man kan også bruge en polermaskine til lakrens og -forsegling.

Trin 4: Lakforsegling

Sidste trin er selve lakforseglingen. Her skal man følge anvisningerne på produktet nøje. Lad det ikke tørre længere tid end anbefalet. Det kan være svært at pudse fasttørret lakpleje af, og er man uheldig, kan det ses efterfølgende. Både ved lakrens og lakforsegling er det en god idé at tage ét område ad gangen – bilens tag, en dør, motorhjelmen osv.

Vi gider ikke længere polere bilen

Nogle produkter har specialsvampe til påføring af produktet, men de fleste kan påføres og poleres op med mikrofiberklude. Vær opmærksom på, at der skal mange klude til, og husk, at de skal være rene, når man går i gang.

Kilde: FDM.dk

Guide: Isfri forrude med garanti

18-11-2015: Lunkent vand kan være en genvej til en forrude uden is, men der er også ulemper. Vi viser flere veje til frit udsyn. Læs artikel

Guide: Husk at motionere bilens batteri

06-01-2015: Det kan være en god idé jævnligt at lade på batteriet natten over og dermed få en stressfri start på dagen. Læs artikel

Guide: Ram plet, når du skifter dæk på bilen

10-12-2014: Dæk skal have minimal rullemodstand og sikre lavt forbrug, men samtidig være sikre. Læs artikel

Guide: Rigtigt dæktryk sparer brændstofpenge

13-09-2014: Mange har forkert dæktryk og kan spare op mod 1.000 kr. årligt ved at holde øje. Læs artikel

Guide: Alufælge kan også repareres

23-11-2013: Det er faktisk muligt at reparere aluminiumfælge – både hvis de har fået en bule eller to, eller hvis de er blevet grimme af vintervejens snavs og salt. Det er et spørgsmål om godt gammeldags håndværk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...