Find mere om:
Nyhed: Åndeløs smuk bilhistorie | bil.guide.dk

Nyhed: Åndeløs smuk bilhistorie

Det nyrenoverede Museo Nazionale Dell’Automobile di Torino byder på et væld af unikke biler.

Det er kun en lakeret ramme med snoretræk. Men den kan køre selv og er på den måde verdenshistoriens første bil, modellen af multikunstneren Leonardo da Vincis opfi ndelse fra 1478. I den anden ende af skalaen fi nder vi et helt felt af røde historiske Ferrari racerbiler, linet op til start, og med et interaktivt show af galoperende fuldblodsheste i baggrunden.

Rammen er Museo Nazionale Dell’Automobile di Torino, som netop er åbnet efter en renovering, der har stået i en kvart milliard kroner.

Resultatet er overvældende. Mellem de to yderpunkter finder vi nemlig en udstilling, som tager gæster ved hånden og fører os gennem fl ere hundrede års bilhistorie. Det sker uhyre pædagogisk med temaer som ”Da heste blev spøgelser”, ” De brølende 20’ere og 30’ere” eller ”Den franske og italienske designrevolution”.

Det hele garneret med 200 skønne toprestaurerede biler, hvor mange er unikaer, og masser af interaktive elementer, som gør store dele af museets 19.000 kvadratmeter levende og til meget mere end et klassisk udstillingsrum, hvor bilerne bare er linet op.

Især med masser af autentiske film, billedshows og musikstumper, der passer til tiden, men også hele universer.

Noget for alle

Vi kommer ind i bildesignerens studio, vi ser en gruppe amerikanske soldater omkring en Jeep, vi hopper med på en italiensk familieudfl ugt i en minibus engang i 1950’erne, vi træder direkte ind på samlebåndet til en Fiat 500. Og så møder gæsterne et ikke almindeligt hjem udformet af kunstnere, og hvor alle elementer, lige fra pejs til opvaskemaskine og gevirerne på væggen er skabt af bil- eller motorcykeldele.

Når hjulets historie skal fortælles, så gøres det med en opstilling af snesevis af hjul rullende gennem historien, lige fra det første blev skabt af The Flintstones. Her er med andre ord noget for alle aldre. Især blev overtegnede overrasket over den enorme udvikling og fantasirigdom, der var fra omkrig 1890 og frem til Første Verdenskrig, hvor verden var fascineret af den nye teknologi med biler, fly og motorcykler - og de næsten uanede muligheder.

For eksempel overrasker den torpedoformede bil, Jamais Contente, som blev skabt af belgiske Camille Jenatzy i 1889 og nåede den for tiden fabelagtige hastighed af 105 km/t.

Men så er der selvfølgelig også Virgio Bordinos dampbil fra 1854, den første Benz-model fra 1893, der har bæltedrevet gearkasse, og Itala, som gennemførte det banebrydende Beijing-Paris løb i 1907.

Historisk interesserede kan også sværme om den Rolls-Royce Silver Ghost fra 1914, som den britiske generalstab ved den franske front lod sig fragte i, mens design-afficionados kan svælge i de store klassikere fra de verdensberømte italienske designstudioes. Her udspringer de fleste netop fra Torinoområdet, og derfor er der også en stor temaudstilling om bilindustrien netop her.

Museet, der har rødder tilbage til 1932, er da også i sin tid skabt af to lokale bilildjæles arbejde, og er et af verdens ældre af slagsen. Med renoveringen er det centralt beliggende museum nær Po floden og den gamle Fiatfabrik i centrum et must for alle med bare et flig af et bankende bilhjerte.

Fakta

  • Museo Nazionale Dell’Automobile di Torino
  • Cora Unitá d’Italia, 40 - 10126 Torino
  • Åbningstider: Mandag: 10-14. Tirsdag:14-19. Onsdag, torsdag, søndag: 10-19. Fridag og søndag: 10-21.
  • Billetpris: 8 Euro
  • Se mere på www.museoauto.it

Guide: »Det er en bil, som skal ses og høres, men ikke køres«

10-08-2014: Liebhaver: Tom Christensen, der er manden bag Danmarks største vingård – og dedikeret ejer af en Excalibur Phaeton, elsker dens unikke design og store V8-motor, men ikke dens køreegenskaber. Læs artikel

Guide: Galleri for de firhjulede

12-05-2011: Masser af biloplevelser for vintagebils-ejere og besøgende på Autogalleriet Herning, som er det første danske bud på den tyske Meilenwerke-tanke om et firhjulet aktivitetscenter. Læs artikel

Nyhed: Volvo-skønhed fylder 50

02-03-2011: Volvo P1800 fejrer 50 års jubilæum på TechnoClassica i Essen. Læs artikel

Nyhed: 47 år gammel Renault 4 fik nyt liv

23-12-2010: Restaureringen af den gamle Citroën 2CV-konkurrent bød dog på flere udfordringer. Læs artikel

Nyhed: Kongelig Aston under hammeren

20-12-2010: Aston Martin, der har været ejet af den belgiske konge, ventes solgt for næsten to mio. kr. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...