Find mere om:
De første biler i Danmark | bil.guide.dk

De første biler i Danmark

Landets to første biler var henholdsvis en Benz og en Daimler, som begge blev importeret i 1896. Den underfundige historie oprulles i ny bog.

Både i Europa og USA blev der i slutningen af 1900-tallet eksperimenteret lystigt med automobilet. Carl Benz og Gottlieb Daimler kom først i 1886 med hver deres model. Alligevel skulle der gå omtrent 10 år, før de første biler havnede i Danmark. Til gengæld er fortællingen om, hvordan de kom hertil, underholdende læsning, som den nye bog, Mercedes-Benz i Danmark, ridser op.

Godt nok havde fabrikant, Albert F. Hammel og hans værkfører Hans Urban Johansen, udviklet Hammel-vognen allerede, men den kom aldrig i produktion. Og da Benz og Daimler havde en køreklar vogn, var det logisk, at bilerne før eller siden havnede i Danmark.

Nummer et

Bogens forfatter, Erich Karsholt har bl.a. besøgt fabrikkens arkiv i Stuttgart. Her fremgår det, at den første bilimportør i Danmark med stor sandsynlighed var Holger Hassel, som i december 1895 bestilte et automobil hos Daimler og efterfølgende fi k det leveret d. 19. maj året efter. Bilen var en Daimler nr. 25 med tocylindret motor og to heste. Der var rum til to personer, og der var et mindre sæde til børn.

Hassel blev i samme ombæring officiel importør af Daimler. Hans første køreture omkring København gik dog ikke altid godt. En søndagstur til Klampenborg blev lidt for spændende, da et af bilens hjul faldt af midt på Kongens Nytorv, og to bybude måtte trække vognen hjem.

Nummer to

Den anden bil i Danmark kom ganske få måneder efter. Bogen dokumenterer, at cykelgrossererer Jens Peter Christian Gottschalck, solgte et automobil til grosserer Lassen, og at det sandsynligvis skete med leverance fra Benz den 21. november 1896. Der hersker lidt usikkerhed om, hvad det var for en Benz. Men ifølge Mercedes-Benz arkivet i Stuttgart fremgår det, at den første bil leveret til Danmark var nr. 431, en Victoria-model.

Lassen, der købte bilen, havde tjent sine penge på et af tidens mirakelmidler, Brahma Livs Elixsir, og han fi k en grundig instruktion i, hvorledes Benz’en fungerede. Fabrikanten havde nemlig sendt en tysk montør med samme tog som bilen.

Allerede ved den danske grænse meldte der sig dog et problem. Den lokale tolder anede nemlig ikke, hvordan køretøjet skulle toldbehandles. I hans papirer var der mulighed for at anmelde Victoria-modellen som lokomotiv, og det var dyrt, eller som almindelig hestevogn. Importøren valgte naturligt nok det sidste, men blev nødt til at låne en hest, som han skulle spænde for den nye bil, så tolderen kunne se, at det i hvert fald ikke var et lokomotiv.

Køberen af bilen var dog allerede fyldt 70 år, og ifølge bogen mistede han hurtigt interessen for at køre den.

Nummer tre

Året efter lander der også et par biler på de danske veje. Den tredje bil var sandsynligvis en Daimler. Af fabrikkens ordrebøger fremgår det, at også Daimler nummer to var en model Victoria, denne gang med lidt fl ere kræfter, nemlig fi re hestekræfter i stedet for to i den første, som Hassel importerede. Samme år får Benz og Daimler dog konkurrence fra en hr. Gustav Salomonsen, der hævdede, at have importeret en Peugeot i juni 1897.

Holger Hassel skulle imidlertid vise sig at være en slags forgangsmand for bilismen i Danmark. I 1901 var med han medstifter af Kongelig Dansk Automobilklub, og samme år var han med den engelske konge, som i sin medbragte bil kørte rundt i Nordsjælland med Hassel som guide. Det skulle have været et muntert syn, når han mødte hestevognene, hvor hesten som regel var rolig, men kusk og passagerer stærkt bekymrede for den larmende bil, der kom nærmere og nærmere.

Den første danske importør af Daimler solgte også den første bil, den svenske konge købte, mens der gik nogle år før det danske kongehus købte en Mercedes – det var i 1914 og til gengæld den første åbne bil Kongehuset erhvervede.

Bilens århundrede havde taget sin begyndelse.

Bogen

  • Mercedes-Benz i Danmark - Mennesker, biler og markedsføring
  • Stort indbundet format 245mm x 300 mm
  • 396 sider
  • Vejledende pris kr. 499 kr.
  • Strandbergs Forlag

Nyhed: Enke-grevindens bil

02-05-2009: Greve Michael Ahlefeldt, Egeskov Slot, er kendt for slottets samling af klassikere og veteraner. En særlig plads i hjertet har hans Mercedes Cabriolet fra 1938. Læs artikel

Nyhed: Få bilen fragtet hjem fra USA

20-09-2009: Det er næsten som juleaften, når en forventningsfuld, ny ejer kan pakke sin klassiske bil ud af containeren efter den lange rejse over Atlanten. Læs artikel

Nyhed: Mercedes bider BMW X4 i haserne

20-05-2015: Ny GLC-crossover fra Mercedes skal tage kampen op mod BMW X4. Læs artikel

Nyhed: Disse biler er bare bedst

24-04-2014: Forhandlere og værksteder har forbedret deres kundeservice. Læs artikel

Nyhed: Verdenspremierer over hele verden

04-12-2013: Lige nu på én og samme gang kører to internationale biludstillinger, Los Angeles Auto Show i Californien og Tokyo Motor Show i Japan. Begge shows med flere verdenspremierer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...