Find mere om:
Nyhed: Volvo-skønhed fylder 50 | bil.guide.dk

Nyhed: Volvo-skønhed fylder 50

Volvo P1800 fejrer 50 års jubilæum på TechnoClassica i Essen.

Onde tunger kaldte den en Volvo Amazon ”coupé” og henviste med kendermine til det faktum, at bilens teknik og optræden var mere familiær end sportslig. Andre talte henført om de smukke linjer, som ville være en Maserati værdig. Det handler naturligvis om Volvo P1800, som i år fylder 50.

Den ubetingede skønheds halve århundrede bliver fejret på TechnoClassica i Essen, som er verdens største, indendørs udstilling af klassiske biler. Det er Volvo Cars Heritage, der står for mærkets aktiviteter på TechnoClassica i Essen, der i år holdes i dagene 30. marts til 3. april.

Næppe nogen anden model har sat så stort et aftryk i Volvo’s historie som P1800, og på messen stiller svenskerne op med en unik udstilling af P1800 biler.

Seks varianter udstilles

Volvo udstiller seks varianter på standen, nemlig X1, den første P1800 prototype, håndbygget i 1957 hos Frua i Torino, en P1800, 1961, en smuk, serieproduceret bil, samlet hos Jensen Motor Ltd i Storbritannien, en P1800S rallybil fra 1963, en P1800S, 1966, Volvoville, som er en af de få tilbageværende cabriolet’er bygget i USA, en P1800E, 1971, perfekt genopbygget og mintfarvet og endelig P1800ES, 1971, den særprægede sportswagon.

Også personer med stærke bånd til P1800 vil være til stede. Den nok vigtigste person i modellens historie, Pelle Pettersson, er med på udstillingen. Han designede bilen i 1957 og blev senere verdensberømt som designer af sejlbåde og som olympisk medaljetager. Han får selskab på Volvo-standen af Irv Gordon fra USA, manden, som har tilbragt mere tid bag rattet i en P1800 end nogen anden i verden. Hans bil, som han kører til daglig, har over 4.500.000 km på klokken, en Guinness-rekord, som med al sandsynlighed aldrig bliver slået.

Læs også: Er det bilrekorden, der ikke slås?

Nyhed: Op ad bakke

11-08-2009: Reglerne i hill climb er dejligt nemme at forstå. Hurtigste mand op ad bjerget vinder. Der er kun én bil på strækningen ad gangen, og hver chauffør kører sin egen ensomme kamp mod uret. Læs artikel

Nyhed: Kongelig Aston under hammeren

20-12-2010: Aston Martin, der har været ejet af den belgiske konge, ventes solgt for næsten to mio. kr. Læs artikel

Nyhed: Klassiker in spe

08-12-2010: Det er 25 år siden, at coupéen 480 ES debuterede som den første forhjulstrukne Volvo. Vi genopliver bilen, der især blev kendt, da Volvo gav Kronprins Frederik et eksemplar. Læs artikel

Nyhed: Verdens mest kopierede bil

20-01-2010: Der findes 10 gange så mange kopier som originaler af denne kendte sportsvogn. Læs artikel

Guide: Fra Volvo forbi Ferrari til Mercedes

19-04-2015: Shooting Brake er i realiteten et gammelt begreb, som i løbet af nullerne dukkede op igen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...