Find mere om:
Volvo kører i grøften med vilje | bil.guide.dk

Volvo kører i grøften med vilje

Sikkerhed: Volvo XC90 rummer masser af ny sikkerhed. For nylig viste Volvo teknikken frem ved at lade en XC90 køre direkte i grøften med 80 km/t.

GÖTEBORG

Tre, to … en ... og så sker det.

Ud af porten kommer en orange Volvo XC90 drønende med 80 km/t., kører i grøften, rammer et kloakrør og flyver omkring 30 meter gennem luften, før den med chokerende kraft rammer jorden først med bagenden og kurer sidelæns ind i en jordvold bygget til lejligheden. Det ser dramatisk ud. og det hele sker så hurtigt, at man kun når at se detaljerne, fordi man ved, at det sker, og fordi man ved, hvor det sker i synsfeltet. Vi er til verdenspremiere på en række nye sikkerhedssystemer, der skal gøre den kommende Volvo XC90 til verdens mest sikre bil, og til lejligheden er der indforskrevet journalister fra hele kloden.

B971857873Z.1_20150102120212_000+GQ1HVC3J.1-0.jpg

B971857873Z.1_20150102120212_000+GQ1HVC3L.1-0.jpg

Volvos satsning på sikkerhed er legendarisk, og ingen ny bil kommer ud fra fabrikken, uden at den indeholder ny teknik, der skal være med til at opfylde svenskernes vision om, at ingen må dø eller komme alvorligt til skade i en Volvo i 2020.

Farligt at køre i grøften

Efterhånden er bilerne ekstremt sikre, når de kører ind frontalt i en anden bil eller genstand, så derfor har Volvos ingeniører kigget dybt i statistikkerne og her ser de et billede af alvorlige ulykker, som en direkte følge af, at bilerne kører af vejen og ned i en grøft, hvor de ofte rammer genstande, der får bilerne til at flyve et godt stykke.

Om få år ringer bilen selv efter hjælp ved trafikulykke

»De alvorlige skader sker i rygsøjlen, når den trykkes sammen, i det øjeblik en bil lander hårdt efter eksempelvis at være kørt i grøften og slynget op. Her gælder det om, at personen sidder korrekt, og at energien op gennem rygsøjlen absorberes bedst muligt af sædets konstruktion,« siger professor Ulf Björnstig fra Umeå Universitet i Sverige, der i mange år har studeret rygskader efter bilulykker.

B971857873Z.1_20150102120212_000+GQ1HVC3N.1-0.jpg

B971857873Z.1_20150102120212_000+GQ1HVC3M.1-0.jpg

Han forklarer, at jo mere oprejst en person sidder i nedslagsøjeblikket, jo bedre fordeles trykket på ryghvirvlerne, og dermed mindskes risikoen for, at et stykke af en ryghvirvel brækker af og går gennem rygsøjlen og ind i rygmarven.

Sker det, medfører det lammelse i den nederste del af kroppen.

Volvos løsning hedder ’’Run Off Road Protection’’, og det består af en række teknikker, der skal afbøde, hvis man kører af vejen.

Mange sensorer

I første omgang handler det om at afgøre, om bilen virkelig er ved at køre af vejen, og til det bruges kameraer, der har lært at se, når det sker, samt en sensor, der kan registrere kraftige og pludselige bevægelser.

B971857873Z.1_20150102120212_000+GQ1HVC3O.1-0.jpg

I løbet af en brøkdel af et sekund strammes selerne på forsædet op med massiv kraft, så man sidder så lodret som muligt, og relevante airbags blæses op, og idet man lander, opsuger et nyudviklet sæde en del af energien, så mindst muligt ender i ryggen.

Her er verdens måske mest sikre bil

» Egentlig er det en ganske enkel konstruktion med et sæde, hvor et stykke metal opsuger noget af energien ved at brække af, men det kan sammen med en korrekt siddeposition være forskellen på en alvorlig rygskade og en mindre alvorlig,« siger Ulf Björnstig.

Sort boks giver viden

I Danmark er overvågning af personers adfærd ofte forbundet med mistro, også når det gælder adfærd i trafikken. Modsat forholder det sig eksempelvis i USA, hvor en sort boks i bilen har været lovkrav i visse stater i mange år.

Boksen gemmer en række data såsom fart, om der bremses, retning og acceleration de sidste fem sekunder inden og efter en ulykke. Når det gælder Volvo har alle modeller siden omkring 1980’erne haft en såkaldt EDR (Event Data Recorder) monteret, der i et loop opsamler data og lagrer dem, hvis en airbag går af.

Dimsen sidder i centrum af bilen for at opsamle data bedst muligt, oplyser Volvo.

Hvor meget Volvo benytter opsamlede data, er svært at få et klart svar på, men langt den største del af svenskernes undersøgelser af ulykker, sker fra ulykker i området omkring Gøteborg, hvor Volvo selv kører ud til de fleste større ulykker, hvor den svenske bil er indblandet.

Toyota bygger mere sikkerhed ind i bilerne

Herhjemme oplyser Volvo, at man aldrig er blevet bedt om at udlevere oplysninger fra EDR i forbindelse med ulykker.

Den nye Volvo er i Danmark næste sommer til priser fra omkring 1 mio. kr. for den billigste model.

JP var inviteret til Gøteborg af Volvo

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Sikkerhed

Volvos nye system

  • Sikkerhedssystemerne i den helt nye Volvo XC90 inkluderer en verdensnyhed – en standardmonteret sikkerhedspakke, der beskytter ved run-off road-uheld, altså uheld, hvor en bil forlader vejbanen utilsigtet. Med indsatsen på dette område bevæger Volvo Cars sig endnu et skridt nærmere virkeliggørelsen af virksomhedens vision om, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo i år 2020.

Nyhed: Siemens leverer elmotorer til Volvo

02-09-2011: I første omgang bliver der tale om testproduktioner.V60 Plug-in Hybrid på gaden i 2012. Læs artikel

Nyhed: Luksus fra de kinesiske svenskere

13-12-2015: Det svenske mærke følger op på SUV-succesen med luksusbilen S90 – med fire cylindre, stor fart og masser af luksus-udstyr. Læs artikel

Nyhed: Dette bremsesystem giver flere store bilnyheder et hak i tuden

28-10-2015: Topkarakter til Volvo XC90, mens en stribe bilnyheder får sikkerhedshæder for automatisk nødbremse, men det kniber for en restgruppe. Læs artikel

Nyhed: Mere sikre biler inden for få år

16-08-2015: En række nye systemer, som gør biler mere sikre og bringer os tættere selvkørende biler, bliver standard i løbet af fem år. Læs artikel

Nyhed: Sikkerhedsudstyr er første skridt mod selvkørende biler

27-07-2015: Teknologi: Tesla, Volvo og Ford er klar med sikkerhedsudstyr, som gør bilen delvist selvkørende. Den udvikling munder ud i helt autonome biler. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...